top of page

Ledercoaching

En af livets cirkler kan være som leder i forskellige former og forskellige sammenhæng.

​

Som ledere har vi et udtalt mål om at være ledestjerne for vores medarbejdere og vi er trænet til hele tiden at sætte mål og at være på forkant med dagligdagen.

 

Ofte bliver vi vores stilling, fordi Selvet gradvist bliver udvisket og vi lever med og af vores position, vi er ikke længere et navn men en betegnelse.

Via dialogen kan vi blive opmærksom på ”hvem er jeg” og ”hvad er mine værdier” og derved stoppe op i hverdagen og se på os selv lidt udefra.

 

Jeg tilbyder et rum hvor dialogen bliver sat fri og som hjælper dig til at undersøge, hvilke eksistentielle værdier, du vil bygge dine holdninger, handlinger og beslutninger på. Formålet er, at du tilegner dig et hverdagsforpligtende forhold til de værdier i din samvittighed og i din livsanskuelse, som kendetegner dit etiske ståsted og din personlige integritet. Dette er altid relevant og et særligt godt fundament for ledere på alle niveauer.

 

Under og efter et forløb, får du kompetencer og øget bevidsthed om samtaler og deres effekt, både overfor andre og overfor dig selv. Vi står alle i vanskelige situationer på vores arbejde - vidt forskellige situationer, som alle kalder på en faglighed og på os som personer. Lær hvordan du både forener og adskiller påvirkning, faglighed, handlinger og reaktioner med de krav, der stilles, og som du stiller til dig selv. 

 

Som tillæg til Ledercoachingen tilbydes du:

  • Hucama Reflectors PF16 test

En test som beskriver dine stærke side og de sider af dig selv som du skal være opmærksom på. Dvs. hvordan udnytter du dine kognitive evner bedst.

  • Fem plus Fem

Et refleksionsredskab som hjælper dig til at blive opmærksom på både personlige og arbejdsmæssige holdepunkter (hvad er vigtigt for dig)

 

For at vores samtaler kan sætte sig og du skal have tid til at reflektere tager et Ledercoachingsforløb typisk 5-8 sessioner fordelt over 6 måneder.

Plukning af ukrudt
bottom of page