top of page

Stress håndtering

Nogle af livets cirkler kan give os stress, hvad enten det er arbejdsmæssig, privat eller begge dele. Stress rammer os oftest, når vi mindst venter det. ”Hvor kom det fra?” er et spørgsmål, som oftest stilles, når man bliver ramt af stress.

 

Bliver du ramt af stress, er det vigtigt, at du finder den eller de kilder, som påfører dig stressen. Som stressramt har du brug for at kende og erkende dine udfordringer, inden du kan bearbejde dem.

 

Det første som vi arbejder med, er at du skal lære ”at lave ingenting” og at dine aktiviteter og negative tanker skal nulstilles. Først når erkendelsen er opfyldt, kan du finde motivationen til at vælge en varig ændring af forholdene. Derved kan forandringen skabes.

Det vigtige er, at vi sammen gennemarbejder de faktorer som er de mulige kilder til din stress. Det kan blandt andet ske gennem et forløb hvor vi kortlægger de indre og ydre omstændigheder som du føler giver dig stress.

 

Igennem erkendelsesprocessen vil du få mulighed for at blive mødt i en række samtaler med fokus på dine værdier og dit livssyn. Vi kan igennem samtalerne udforske de omstændigheder som er styrende for dine værdier og dermed styrende for din stress.

 

I dialogen om stress vil de første sessioner være at lære ”at lave ingenting”, hvorefter vi stille og roligt genopbygger din hverdag så du lærer at komme helskindet igennem dagligdagen og igennem de svære faser i arbejdslivet. Med tiden vil du udvikle en opbyggelig forholdemåde til de vanskeligheder, der kan skygge for dine ”sunde” selvregulerende kræfter.

Formålet er at forebygge, at stress ikke forværres, og at støtte ændrede / nye rutiner i dit dagligliv. Samtalerne vil naturligvis ofte være en kombination af de ovenstående beskrivelser.

 

De første dialoger om din stress kan ske via video og efterfølgende med personligt fremmøde. Nogle af sessionerne kan også være ”Walk and Talk”, hvor vi mødes et sted i naturen og går imens vi har dialogen.

nå ud
bottom of page